Ny postlov = Nye postmærker
2. januar 2024 er der udkommet nye postmærker og frimærker.
Den nye postlov betyder introduktion af postmærker. Et postmærke sælges med moms til indenlandsbreve, og til udenlandsbreve sælger vi fortsat frimærker uden moms. Postmærker vil være mærket INDLAND, og de nye frimærker til udlandet vil være mærket UDLAND. Du kan stadig bruge de gamle frimærker til udenlandske breve.
Priser på breve INDLAND og UDLAND
Prisen på et almindeligt brev til Danmark, der vejer op til 100 gram, er 25 kr. inkl. moms. Til udlandet, op til 50 gram, er prisen 50 kr. og er uden moms. Tidligere vægtgrænse på op til 50 gram er udgået. Du kan se de nye priser her: https://www.postnord.dk/privat/priser-for-private
De gamle frimærker
Efter 1. januar 2024 kan eksisterende frimærker kun bruges på udenlandske forsendelser. Det skyldes, at frimærkerne er momsfritaget, og de kan derfor ikke bruges længere.
PostNord har bedt Transportministeriet og SKAT finde en løsning, sådan at kunder ville kunne fortsætte med at bruge mærker til indenlandske forsendelser i en vis periode i det nye år. Det har vi desværre fået oplyst ikke er muligt, og vi beklager for de gener, dette medfører for vores kunder.
Q-labels
Der sker ingen ændringer i brugen af Q-labels. Prisen på Q-label, der vejer op til 100 gram, vil fra 1. januar 2024 være 35 kr. inkl. moms.